Knopsvane


Knopsvanen er vores stolte nationalfugl. Og ikke uden grund, for den er fantastisk smuk i sin kridhvide fjerdragt, og som den majestætisk kommer sejlende henover vandet. Knopsvanen finder man de fleste steder landet over, både langs kysterne, på det åbne vand, og i søer og vandløb.


Svanens føde består af forskellige små planter og ting som den kan finde i vandet, og den kommer gerne helt tæt på hvis du kommer med brød til den. Jeg elsker denne smukke fugl, og har altid været fascineret af den. Jeg har været på heldig at komme tæt på den mange gange, håndfodre den og ae den, den er utrolig blød. Men man skal huske at være meget forsigtig ved den, så den ikke bliver bange eller ikke kan lide det. Knopsvanen overvintrer her, og i de kolde vintre hvor vandet fryser til har de trænge kår, da de er afhængig af vandet, og ikke alle overlever.